Sorø Klosterkirke er bygget af teglsten, der blev brændt i ovne anlagt på Store Plads. Cistercienserne opførte deres kirker efter en fast plan - det ældste eksempel er kirken i Fontenay i Burgund - og de reagerede bevidst mod al pragtudfoldelse i byggeriet. Kirken stod færdig i 1201.

     

 

 

 

 

 

 

Kirkerummet præges af de store hvælvinger. De stammer fra kort efter 1250, hvor det oprindelige træloft brændte. Trods de strenge byggeregler fremviser arkitekturen flere steder forskønnende detaljer. Således er f.eks. nordre sideskib et af kirkens mest karakterfulde partier, hvor halvsøjler og sokler med dværgsøjler og hjørneblade bidrager til at forædle de store, leddelte piller uden at fratage dem deres kraft.

I katolsk tid var rummet delt i tre afdelinger: Munkenes kor mod øst, derefter lægbrødrenes kor og mod vest en afdeling beregnet for klosterets verdslige gæster.

Den smukke munketrappe i søndre korsarm gav i middelalderen munkene direkte adgang fra dormitoriet til kirken.