Kristian Østergaaard: Kristendom i en tid med coronavirus

koes@km.dk

 

 

Løgstrup skrev, at ”den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.” Sjældent har ordene vejet tungere. Vi har helt bogstaveligt hinandens liv i vore hænder lige nu, og det beskytter vi ved netop ikke at tage hinanden i hånden.

I stedet skal vi give hinanden plads og manøvrerum. Det gælder helt bogstaveligt, men det gælder også i overført betydning – at det i disse dage gælder om at indøve sig i den svære kunst at bære over med hinanden og udvise largesse, hvis vi i denne periode også skulle komme til at afsløre nogle af vores mindre charmerende træk i den konstante samvær.

Og så er der det omvendte: Mange er i denne tid henvist til deres eget selskab, og det kan resultere i ensomhed og tristesse. Derfor er det måske lige nu, at man bør tage det telefonopkald, man har udskudt, for den kan jo være en påmindelse om, at vi gerne vil høre på dig. Det kan også være, at det er nu, at man skal se at få sendt et godt og opmuntrende brev. Jeg har i alt fald aldrig hørt om nogen, der blev ked af at få en hilsen – uanset hvor ubehjælpsomt den måtte være formuleret.

Og bed så fadervor. Læs eller syng en salme og glem ikke, at dette får ende, fordi der bag det hele er en sandhed – kristendommen -  der aldrig kan forgå, og som vi i denne vanskelige tid kan finde mod og styrke i. For som evangelisten Johannes siger om Jesus ”i ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.”

Coronavirus – det er noget nyt for kirken. Og så alligevel ikke. Under gudstjenesterne fremsiger vi trosbekendelsen, hvor vi som det første forsager djævlen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Og coronavirus er netop noget djævelsk, som isolerer os fra hinanden og truer liv og helbred og arbejdspladser. Derfor skal vi tage den alvorligt, bekæmpe, og det gør vi bedst ved hver især at lade os smitte af ansvarligheden, så vi netop ikke smitter hinanden med coronavirus.

Læs også: Stenen blev løftet     Men selv hvis ikke -    Konfrontationskurs    Josef - en overset helt...    Som brødre vi dele    Sommerlæsning    Uanset alt, skal du holde gudstjeneste    Lær os at holde tal på dem    Guddommelig inkonsekvens    Henrik Pontoppidans Lykke-Per    De skjulte velsignelser    Det man ikke kan tie om, ....    Vinter- og forårstro   Kím Larsen og kristendommen    Krabber og krig    Benny Andersen fik os til at smile    Forgabt i en Madeleinekage    Adventstid    Sorgens sprog    Nogen måtte gøre noget     De tre vise mænds gaver    Gensyn med Radiserne    Halfdans hokus pokus   Dan Turéll ...    Umådelige bagateller    16. juni 1904     Utallig som sand    Nedkastningschefen fra Sorø    Elefanten    De sidste ord    Troens gode strid    Martin Andersen Nexø    Sig sandheden skævt    Gud som den store kunstner    Det islandske mirakel    Den nye pagt    Mellemøstlig humor    Knud Vad in memoriam    Den evigt aktuelle Ibsen    Præstens Ord Længe leve underliggørelsen.docx    Præstens Ord Kristendommens kerne.docx    Suzanne Brøgger.....    Vær velkommen Herrens år    Forventningens tid    En usædvanlig konfirmation    H. C. Ørsted og H. C. Andersen    Troen på Gud - og næsten    Sand digtning