Kristian Østergaaard: Kristendom i en tid med coronaviruskoes@km.dk |
 |
Løgstrup skrev, at ”den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.” Sjældent har ordene vejet tungere. Vi har helt bogstaveligt hinandens liv i vore hænder lige nu, og det beskytter vi ved netop ikke at tage hinanden i hånden.
I stedet skal vi give hinanden plads og manøvrerum. Det gælder helt bogstaveligt, men det gælder også i overført betydning – at det i disse dage gælder om at indøve sig i den svære kunst at bære over med hinanden og udvise largesse, hvis vi i denne periode også skulle komme til at afsløre nogle af vores mindre charmerende træk i den konstante samvær.
Og så er der det omvendte: Mange er i denne tid henvist til deres eget selskab, og det kan resultere i ensomhed og tristesse. Derfor er det måske lige nu, at man bør tage det telefonopkald, man har udskudt, for den kan jo være en påmindelse om, at vi gerne vil høre på dig. Det kan også være, at det er nu, at man skal se at få sendt et godt og opmuntrende brev. Jeg har i alt fald aldrig hørt om nogen, der blev ked af at få en hilsen – uanset hvor ubehjælpsomt den måtte være formuleret.
Og bed så fadervor. Læs eller syng en salme og glem ikke, at dette får ende, fordi der bag det hele er en sandhed – kristendommen - der aldrig kan forgå, og som vi i denne vanskelige tid kan finde mod og styrke i. For som evangelisten Johannes siger om Jesus ”i ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.”
Coronavirus – det er noget nyt for kirken. Og så alligevel ikke. Under gudstjenesterne fremsiger vi trosbekendelsen, hvor vi som det første forsager djævlen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Og coronavirus er netop noget djævelsk, som isolerer os fra hinanden og truer liv og helbred og arbejdspladser. Derfor skal vi tage den alvorligt, bekæmpe, og det gør vi bedst ved hver især at lade os smitte af ansvarligheden, så vi netop ikke smitter hinanden med coronavirus.
Læs også: Stenen blev løftet Men selv hvis ikke - Konfrontationskurs Josef - en overset helt... Som brødre vi dele Sommerlæsning Uanset alt, skal du holde gudstjeneste Lær os at holde tal på dem Guddommelig inkonsekvens Henrik Pontoppidans Lykke-Per De skjulte velsignelser Det man ikke kan tie om, .... Vinter- og forårstro Kím Larsen og kristendommen Krabber og krig Benny Andersen fik os til at smile Forgabt i en Madeleinekage Adventstid Sorgens sprog Nogen måtte gøre noget De tre vise mænds gaver Gensyn med Radiserne Halfdans hokus pokus Dan Turéll ... Umådelige bagateller 16. juni 1904 Utallig som sand Nedkastningschefen fra Sorø Elefanten De sidste ord Troens gode strid Martin Andersen Nexø Sig sandheden skævt Gud som den store kunstner Det islandske mirakel Den nye pagt Mellemøstlig humor Knud Vad in memoriam Den evigt aktuelle Ibsen Præstens Ord Længe leve underliggørelsen.docx Præstens Ord Kristendommens kerne.docx Suzanne Brøgger..... Vær velkommen Herrens år Forventningens tid En usædvanlig konfirmation H. C. Ørsted og H. C. Andersen Troen på Gud - og næsten Sand digtning