Kristian Østergaaard: Suzanne Brøgger om livsglæde og livsmod

koes@km.dk

 

 

Den 18. november fylder Suzanne Brøgger 75 år. Hun kan se tilbage på et omfangsrigt forfatterskab, der bl.a. omfatter den skægge titel ”En gris, som har været oppe at slås, kan man ikke stege”.

Den består af betragtninger om at bo på landet, om at vågne og se ud af vinduet, om at holde kat og om tale med naboerne og at gå i gummistøvler, mens man oplever livet i al sin fylde. Denne lille bog rummer en stor livsglæde, livskærlighed og livsenergi, som får en almindelig hverdag til at tage sig ud som en Guds åbenbaring.

Det er er den jo selvfølgelig også, men det er vi ikke altid opmærksomme på. Nogle gange er vi for sløve, for døve, for blinde og for lamme til at registrere det. Men kunsten kan netop gøre blinde seende, døve hørende og lamme i stand til at tage deres seng og gå. Tit holder vi sengen langt ud over rimelighedens grænse, men stor kunst får os ud af lammelsen og gør os livsduelige: ”Man griber sig ind i mellem i at have vænnet sig sådan til at leve, at det er utænkeligt at dø. Man bliver så nemt grebet af vanen! (…) Mit sind er champagne, jeg behøver ikke mere end lyset udenfor, en sovende sort kat og et kærlighedsbrev på dynen.”

I essaysamlingen ”Den pebrede susen” fortæller Suzanne Brøgger, hvordan den hårdt plagede Leonora Christinas genfandt livsmodet.  I de første 40 dage er Leonora ved at dø under indespærringen i Blåtårn. Som Jesus blev fristet af djævelen i de 40 dage i ørkenen, bliver Leonara fristet til at opgive sit liv og sin værdighed. Men så rejser hun sig på ny, og med sit livsmod gør hun så stort indtryk på sine fangevogtere, at flere af dem fortvivler, da hun bliver løsladt efter 22 år. Engang havde de været hendes plageånder, nu blev de hendes beundrere: ”[For] Leonora viser, hvordan man inden i et regederligt fængsel vinder sin frihed – og uden noget som helst andet formål end dette at hengive sig til sin skæbne og elske den.”

Suzanne Brøggers halvrunde fødselsdag er en god anledning til at (gen)læse forfatterskabet.
 

Læs også: Stenen blev løftet     Men selv hvis ikke -    Konfrontationskurs    Josef - en overset helt...    Som brødre vi dele    Sommerlæsning    Uanset alt, skal du holde gudstjeneste    Lær os at holde tal på dem    Guddommelig inkonsekvens    Henrik Pontoppidans Lykke-Per    De skjulte velsignelser    Det man ikke kan tie om, ....    Vinter- og forårstro   Kím Larsen og kristendommen    Krabber og krig    Benny Andersen fik os til at smile    Forgabt i en Madeleinekage    Adventstid    Sorgens sprog    Nogen måtte gøre noget     De tre vise mænds gaver    Gensyn med Radiserne    Halfdans hokus pokus   Dan Turéll ...    Umådelige bagateller    16. juni 1904     Utallig som sand    Nedkastningschefen fra Sorø    Elefanten    De sidste ord    Troens gode strid    Martin Andersen Nexø    Sig sandheden skævt    Gud som den store kunstner    Det islandske mirakel    Den nye pagt    Mellemøstlig humor    Knud Vad in memoriam    Den evigt aktuelle Ibsen    Præstens Ord Længe leve underliggørelsen.docx    Præstens Ord Kristendommens kerne.docx