Kristian Østergaaard: Keats om kærlighedkoes@km.dk |
 |
I denne uge er det 200 år siden, at digteren John Keats døde. Han døde i Rom den 23. februar 1821. Han fik et kort og hektisk liv, men den digtning, han gav verden, lever usvækket videre, og det hænger sammen med, at den ejer en sådan liv og lidenskab, at vi stadig kan spejle os i den. Keats er en af Englands tre største digtere – de to andre er William Shakespeare og John Milton. Men da jeg andetsteds har skrevet om Keats som lyriker, vil jeg her beskæftige mig med de tanker, Keats gør sig om kærligheden.
John Keats var 22 år gammel, da han fuldkommen tabte hjertet til den 18-årige Fanny Brawne. De kom fra to helt forskellige miljøer, og det gjorde at de elskende ikke kunne få hinanden. Alligevel blev de hemmeligt forlovede, men snart efter fik Keats tuberkulose og døde. Heldigvis eksisterer kærlighedsbrevene til Fanny stadig, og et af dem begynder således: ”Min søde pige! Dit brev skænkede mig en større glæde end noget andet i verden kunne gøre – undtagen du selv! Ja, jeg er virkelig forbløffet over, at nogen ikke-tilstedeværende person kan udøve en så uindskrænket magt over mig. Selv når jeg ikke tænker på dig, fornemmer jeg dog din indflydelse, og et mildere væsen end før behersker mig. Jeg har aldrig tidligere kendt en sådan kærlighed som den, du vakte i mig. Jeg troede ikke på dens eksistens.”
Keats’ ord fremdrager noget, som man ikke altid er opmærksom på i ægteskab – at vi i kraft af kærligheden øver en gunstig indflydelse på hinanden, eller sat på spidsen: Man bliver et bedre menneske af at være to. Som Keats bemærker, så får man et ”mildere væsen” og et større overskud til at virke og være i verden med.
John Keats siger også i sit brev, at hendes kærlighed til ham er ”et værn mod tilværelsens plager og ærgrelser”, og det er i grunden en meget god definition på kærlighed. Her kan man hvile og hente nye kræfter, her er man ikke alene med sine valg og beslutninger.
Og det er jo godt set og sagt af en mand, der døde som 25-årig uden selv at være blevet gift.
Læs også: Det evige liv er et røverkøb Mellem venner Kristi Himmelfart Karen Blixen skildrer pinsen Er bøgen sprunget ud Bjergsomhedsdriften Fraværende i det nærværende... Klippen Skøjtemesteren Halleluja Den nådesløse verdens blinde ligegyldighed Dommedag Ønskebarnet Alt er unyttigt undtagen vor skælven Nordstjernen Kærlighedens pris Julens mod Piet Hein .... Bølgegang Den generøse sædemand og troen på fremtiden