Man behøver ikke at være synderlig kyndig i dansk litteratur for at vide, at Ida Jessens forfatterskab syner godt i landskabet. Hendes bøger appellerer både til feinschmeckeren og lystlæseren.

      Man er slet ikke i tvivl om, at det kunstneriske format og den læsermæssige tilslutning kommer af, at hun skriver om menneskelivets træ, der vokser på grænsen mellem lys og skygge – og at det udfoldes på en poetisk gennemlevet og reflekteret måde. Ida Jessen skriver om mennesket splidagtigt med sig selv og sin omverden ud fra det uforklarlige digtersind, som alverdens litterater og psykologer aldrig vil kunne kortlægge. Hun fortæller om menneskeskæbner, der er sat ud i tilværelsens stride vejrlig med en nærmest kriminalistisk dirigeret spænding.

     Som det eksempelvis sker i ”Kaptajnen og Ann Barbara” fra 2020, som enhver læser vil blive revet med af, men hvor jeg heller ikke vil nægte, at jeg undertiden tænkte: Hvordan pokker vil Ida Jessen få dette drama til at lande? Går gassen af ballonen? Man kender måske historien om manden, der var sprunget ud med faldskærm, men den foldede sig ikke ud, og da han blev klar over det, tænkte han med skræk: ”Det her går aldrig godt”. Men efterhånden som han susede nedad og nærmede sig jorden, blev han mere rolig og tænkte: ”Det er jo gået meget godt indtil nu, så mon ikke det ender godt?”

     Det gik mig omvendt. Jo mere jeg læste, og jo mere begejstret jeg blev, jo større blev frygten for, at bogen skulle falde af på den til sidst, men det viste sig at være en overflødig bekymring, bogen gik fint i mål, ballonen holdt. Romanen blev en bestseller og siden en fornem film.

    Ida Jessen forener underholdning med kunstnerisk kompromisløshed i sit forfatterskab, og hendes bøger vidner om et fabelagtigt øre for sproget og en formuleringsevne, der får det gammelkendte til at skinne med nypudset herlighed.

    Et stor tillykke til forfatteren, der i denne måned træder ind sit sjette årti.