For nyligt aflagde vi besøg i Ryvangen, hvor en række danske modstandsfolk er begravet. Det er et godt sted at minde sig selv og hinanden, om hvad der er vigtigt i tilværelsen. Her ligger også Bent Faurschou Hviid begravet – bedre kendt under navnet ”Flammen”. Han var sabotør og likvidator i Holger Danske.

     Om ham har Martin Q. Magnussen netop skrevet en stor biografi, skønt ”Flammens” liv var ganske kort. Han blev kun 23 år. Den fulde titel på Martin Q. Magnussens bog er ”Jagten på Flammen. Den hemmelige historie om modstandsmanden Bent Faurschou Hviid” og er udgivet på forlaget Grønningen1.

    Hvis man har set filmen ”Flammen og Citronen”, så vil man genkende en del i bogen, men som titlen angiver er der også umådelig mange nye oplysninger. Her træder billedet frem af en mere følsom og eftertænksom mand, der efter en række dramatiske aktioner ender sit liv i en villa nord for København, som tyske soldater stormer.

    Poul Sørensen, som skrev sangene ”Solitudevej” og ”Hvem har du kysset i din gadedør?”, skrev også et alvorligt digt under den tyske besættelse. Digtet hedder ”Sabotøren” og melder sig under læsningen af biografien om ”Flammen”: ”Og det er stort at vove liv og mod/ når man er uforfærdet, som så mange/ men størst er det: I dåd at vise mod/ når man er bange”.

     Magnussens bog viser, at det netop var, hvad ”Flammen” gjorde, og at han derfor blev et inspirerende forbillede for dem, der stod ham nær. Lis Bomhoff var til stede, da ”Flammen” døde, og i bogen siger hun nogle ord, der peger hen imod budskabet Allehelgensdag: ”Trods hans voldsomme død var hans træk rolige. En sidste følelse var, at han døde lykkelig (…) Det hele var i al sin gru så uvirkeligt, at den lammende sorg føltes som fred. En stille vidunderlig fred ved at tanken om, at Bent nu var uden for fjendens rækkevidde og ondskab. Han havde snydt dem for sidste gang. Denne følelse fulgte mig som en stor psykisk hjælp i tiden, der kom – i Vestre Fængsel.”