Da Grundtvigskirken i København skulle opføres, benyttede man i begyndelsen tårnrummet til gudstjeneste, fordi selve kirkerummet endnu ikke stod færdig. Da tårnrummet var blevet indviet til gudstjeneste, fortalte kirkens arkitekt, Peder Vilhelm Jensen, bagefter om en samtale, han engang havde haft med litteraturprofessor Vilhelm Andersen. Professoren havde sagt til arkitekten: ”Ja, du kan sagtens. Du arbejder i sten, og sten bliver stående i århundreder. Et sådant vældigt kirkerum, som du nu opfører, det kan blive stående i århundreder og årtusinder. Jeg derimod, som arbejder med menneskeord, har kun at gøre med et forgængeligt materiale. Hvem husker en digters ord blot hundrede år efter, at de er talt?”

    ”Nej, professor Andersen, du tager fejl”, havde arkitekt Peder Vilhelm Jensen Klint svaret: ”Jeg ved et ord, som har lydt i flere tusind år, alt imens mens kirkehuse er blevet rejst og er sunket i jorden igen. Og når der ikke er levnet sten på sten af Grundtvigskirken her, da ved jeg, at dette ord stadig vil leve. Og dette ord lyder således: ”Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!”

   Det budskab lyder året rundt, og selvsagt også når vi på søndag går ind i et nyt kirkeår, og det bliver første søndag i advent. På nogle af de første sider af Det Gamle Testamente, finder man tavlen over en række af Adams efterkommere. Ved første øjekast forekommer listen kedelig, og man er tilbøjelig til at læse hurtigt henover den. Men hvis oversætter betydningen af de 12 første navne, der optræder på slægtstavlen - det er navne som Enosh, Kenan og Methusalem - så får man en interessant sætning, der ordret oversat lyder sådan: ”Mennesket er underkastet dødelighed, men Jesus skal stige op, og hans død skal bringe livskraft, ro og hvile.”

    Må de kommende uger bringe os livskraft, ro og hvile.

Glædelig advent!