Koncert med DR Vokalensemblet

Koncert med DR Vokalensemblet

Koncert med DR Vokalensemblet

Onsdag 30. oktober 2024, kl. 19:30
Sorø Klosterkirke, Akademigrunden 4, 4180 Sorø
Billetter á 120,-/80,- købes på drkoncerthuset.dk

Som optakt til Allehelgen inviterer DR Vokalensemblet til en stemningsfuld koncert med udsøgt kormusik. Der er lagt op til fordybelse, minder og eftertanke, når den prisvindende engelske dirigent Peter Phillips fører korets stemmer gennem religiøse mesterværker fra renæssancen, med Victorias Requiem fra 1603 som aftenens hovedværk. Billetter á 120,-/80,- købes på drkoncerthuset.dk


Da den anerkendte engelske kordirigent Peter Phillips vender til DR Vokalensemblet med et særligt Allehelgensprogram, som fletter to af renæssancens mesterværker for kor sammen med et lige så stemningsfuldt værk fra vores egen tid.

Det kan være ren terapi at lytte til renæssancemusik for kor, og flere af periodens mest berømte komponister skrev musik specielt til Allehelgen som den vigtige højtid i kirkeåret, hvor vi mindes dem, vi har mistet.

Både den spanske mester Tomás Luis de Victoria og engelske William Byrd sang i drengekor, da de voksede op i 1500-tallet. Men deres exceptionelle musikalske talent gjorde dem senere til tidens mest beundrede komponister, også ved Philip II’s hof i Madrid og Elizabeth I’s hof i London.

William Byrd skrev sin samling motetter In festo omnium Sanctorum i specielt til at blive opført til en Allehelgensmesse, og Victorias Officium Defunctorum er en særlig udsættelse af den katolske dødsmesse, som han komponerede i 1603 til minde om den afdøde ærkehertuginde Maria af Østrig.

Da den engelske dirigent Peter Phillips sidst besøgte DR Vokalensemblet var der topkarakter hos de danske anmeldere med ord som ”lige dele musiker og pioner”. Politiken uddelte fem hjerter og skrev bl.a.:

”DR Vokalensemblet er i en klasse for sig, når det kommer til renæssancemusik. De holdt sangen helt enkel og slank uden skygge af operaagtige manerer eller vibrato. Det betød, at de mange stemmer løftede sig op under det hvælvede kirkeloft, som om musikken var i 3D.” Politiken (2021)



Du vil måske også kunne lide...

0
Feed
  Sorø Klosterkirke - Akademigrunden 4, 4180 Sorø
  ·   Kirkekontor: Munkevænget 22, 4180 Sorø
      57832620
      dva@km.dk

Kontakt