Komikeren Jacob Haugaard har sagt, at et ”et fadervor er bedre end en sovepille”. Ved bønnen falder sindet og kroppen til ro.  For når man folder sine hænder, danner fingrene et kors, når de krydses, og sammenfletningen udtrykker fællesskabet mellem Gud og mennesker.

    Men hvorfor hedder det så ”ske din vilje”? Fordi der kan være en beskyttelse i, at vi mennesker ikke altid får det, som vi vil have det. Tænk på den græske sagnkonge Midas, der i sin griskhed beder om, at alt, hvad han rører ved, må blive til guld. Han får sit ønske opfyldt, men det viser sig selvfølgelig ikke at være en velsignelse, men en forbandelse, som er tæt på at koste ham livet, fordi alt - også mad og drikke - forvandles til guld, når han rører ved det, og det kan man ikke leve af.

    Der er også dem, der stejler over linjen: ”Led os ikke ind i fristelse”. Men den holder os fast på, at fristelse, ondskab, mørke er en del af det at være menneske. Ikke kun for de andre, men for ethvert menneske. ”Ondskab er aldrig mere end 5 sekunder væk”, udtalte en pige under en af de politisager, der handlede om unge mennesker som havde delt nøgenbilleder af deres venner og veninder på deres mobiltelefon. Ja, det var sket i nogle tilfælde tankeløshed, andre gange for bevidst at såre, men det fik under alle omstændigheder store konsekvenser for dem, hvis billeder blev delt. Så nej, ondskab er ikke længere væk end de 5 sekunder, det tager at trykke på del-knappen. Fristelsen lurer altså altid ved døren, og det er vi nødt til at minde os selv og hinanden om for at kunne holde den fra døren.

    Og så slutter kristenhedens store bøn med ordene ”For dit er riget og magten og æren i evighed” Og det udløser straks spørgsmålet: Hvorfor er der så meget ondt i verden, når Gud sidder for bordenden? Men her kunne stille modspørgsmålet: Hvorfra ved man, at Gud ikke gør noget, og hvordan mon verden ville se ud, hvis ikke Gud gjorde det, han gør?