I denne måned er det 100 år siden, at der i München blev født en pige, som skulle få en nøgleposition i modstandsgruppen ”Den Hvide Rose”.  Sophie Scholl uddeler sammen med sin bror flyveblade mod nazismen, hvori der f.eks. stod: ”Har ikke Gud selv givet dig kraft og mod til at kæmpe? Vi skal angribe det onde dér, hvor det er mægtigst, og mægtigst er det i Hitlers magt”

 Det går galt, Sophie bliver sammen med sin bror taget til fange af tysk politi, og en retssag mod dem tager sin begyndelse, hvor hun bliver spurgt, hvorfor hun og hendes kammerater er gået til modstand, lyder svaret: ”En skal jo være den første til at sige det. Hvad vi sagde og skrev, var der jo også mange, der tænkte. De turde blot ikke sige det højt.”

    I dødscellen i februar 1943 modtager Sophie Scholl besøg af sine forældre. Morens afskedsord lyder: ”Var det for Kristus?” Og Sophies svar lyder: ”Ja, men det var også for dig”. Spørgsmålet angiver, at Sophie Scholl modstandsarbejde var begrundet i hendes kristentro. Og svaret understreger, at troen på Jesus Kristus i høj grad angår livet på jorden blandt mennesker.

    Sophie Scholl vidste, at det blev et usselt liv, hvis man solgte ud af sine værdier og pantsatte sig selv. Da den sønderknuste far tager afsked med Sophie i dødscellen, udbryder han: ”Jeg er stolt af min datter”. Det kunne han også være. Fængselspræsten noterede: ”Uden at fælde en tåre modtog hun den hellige nadver, indtil fangevogteren bankede på celledøren, og hun blev ført ud.”

    Sophie Scholls liv prædikede med sit liv om, hvad der er kristendom. Lige inden Sophie sammen med sin bror og deres fælles ven blev ført til skafottet, delte de en cigaret. Det viser, at de tre unge mennesker ikke gik i døden, fordi de foragtede livet og de nydelser, der er forbundet med det. Tværtimod. De elskede livet og nød det. Det var af kærlighed til verden. Kun den, som virkelig elsker livet, forstår, hvor dyrebart det er for én selv og andre mennesker.

-Var det for Kristus?

-Ja, men det var også for dig.