Raphaël Enthoven hedder en yngre fransk filosofi, hvis nye bog om kunstig intelligens, jeg skrev om i Kristeligt Dagblad fornyeligt. Enthoven mener, at vi overvurderer betydningen af kunstig intelligens, og han minder om science fiction-serien Black Mirror, hvor en enke får en kopi af sin døde mand i form af en robot, der er 100 % identisk med hendes afdøde mand. Men robotten kan ikke erstatte den afdøde, for som enken siger, inden hun beordrer robotten til at begå selvmord: ”Du er bare et par krusninger af dig selv. Du bærer ikke på nogen fælles historie”.

     Enthoven hævder, at vores næsegruse respekt for den kunstige intelligens i virkeligheden handler om, at vi vil sætte os på Guds plads: ”Der gemmer sig meget mere hovmod end frygt i forestillingerne om, at den kunstige intelligens skulle tage magten fra os. Dette er nemlig ikke andet end en fantasi om, at vi skulle være i stand til at præstere det samme, som kun Gud er i stand til.” 

   Radiovært og erhvervskvinde Christiane Vejlø læste min klumme og sendte efterfølgende sin nye bog ”Argumenter for mennesker” til mig, og heraf fremgår det, at hun deler den franske filosofs skepsis.

      ”Argumenter for mennesker”, der udkom sidste år, er en fin bog, der slår til lyd for, at vi ikke går i panik og forklejner det menneskelige aspekt. ”Teknologien kan gøre vores liv nemmere og mere effektiv. Men det er mennesker og menneskers refleksioner, kreativitet, nærvær, fordybelse, empati og etiske overvejelser, som skaber dybde og kvalitet i verden omkring os”, skriver Vejlø og konkluderer: ”Maskinerne kan konstatere, at der er nedbør, men de kan ikke mærke magien i en regnvejrsdag. De kan måle mængden af kærlighedshormonet oxytocin hos et forelsket par, men ikke fornemme den indre ild, når de elskende udveksler et blik (…) efter alt at dømme mangler maskinerne de vigtigste egenskaber, der skal til for ansvarligt at kunne forvalte den verden, vi lever i, og den fremtid, vi er på vej mod.”

”Argumenter for mennesker” er fyldt med gode argumenter for – mennesker.