Ja, jeg indrømmer overskriften er noget ejendommelig, men den stammer fra en ejendommelig prædikentekst – nemlig den om den utro godsforvalter, der bedrager sin herre og alligevel får ros, eftersom han med sit bedrag skaffer sig nye venner.

    Og det har fået mig til at tænke på den belgiske krimiforfatter George Simenon – ham med kommissær Maigret. I sine erindringer fortæller Simenon, hvordan han kom til Paris uden en klink på lommen. Og da han brugte flere penge end han tjente, var han hver gang overbevist om, at han havde overtrukket kontoen, når der kom brev fra banken. Men der var konstant et overskud på 500 francs på kontoen.

     Simenon var sikker på, at banken bedrog sig selv, så han tog ind for at møde bankdirektøren. Her traf han en bankelev, som venligt tiltalte ham ved hans navn. Hvad det drejede sig om? Et uforklarlig overskud på kontoen, svarede Simenon. Så jeg skal tale med bankdirektøren. Nej, det skal du tale med mig om, svarede bankeleven. Og bankeleven forklarede, at han hver gang betalte, hvad der manglede på Simenons konto og oveni lagde 500 ekstra francs.

    Bankeleven forklarede, at hans far var rig og havde insisteret på, at sønnen skulle uddanne sig i bankvæsenet. Men jeg keder mig, sagde eleven. Og jeg er begejstret for dine bøger, så jeg besluttede mig for at dække alle dine udgifter med min fars penge. Det var pænt af dig, svarede Simenon. Overhovedet ikke, svarede bankeleven. Jeg håbede, at du en dag ville opdage det, så jeg kunne møde dig, og at du måske ville invitere mig hjem!

    I Simenons hjem kom den unge mand til at møde bl.a. Picasso og Charlie Chaplin, så forhåbentlig kedede han sig noget mindre. Og i alt fald havde han med sit initiativ skaffet sig et værdifuldt venskab. Var det mon det, Lukas tænkte på med at skaffe sig venner ved hjælp af den uærlige mammon?

   Simenon kan i øvrigt berette, at bankeleven siden opfandt en drik, vi er mange, der har købt – nemlig Dubonnet. Så mon ikke han fik betalt sin far tilbage?