Jeg skal fortælle om H.C. Andersens liv og værk i Onsdagsklubben den 25. januar, og det glæder jeg mig til

    Der er ellers meget fra H.C. Andersens tid, der er glemt. Hvorfor holder Andersens eventyr? H.C. Andersen skrev i et brev, at humoren var dog saltet i alle mine eventyr. Hvis man salter kød, holder det længere. Og hvis man drysser salt i en suppegryde, er det svært at sige, hvor saltet lige præcis befinder sig. Det er jo overalt. Ligesom humoren er overalt i Andersens værk. Derfor holder Andersen stadigvæk. Bare tænk på Den standhaftige tinsoldat. Humoren er allerede til stede i titlen, da en tinsoldat, som hverken kan bøje sig eller blinke med øjnene, naturligvis må være standhaftig.

     Andersen lader alt få stemme. Hvordan taler en trillebør: ”Trillebøren var meget stolt, for den var mere end de andre, den bildte sig ind, at den var en kvart karet”. Ja, kareten har fire hjul, mens trillebøren har ét.

     Sådan handler mange af Andersens eventyr om indbildning. Det gjorde Andersens eget liv også.

    På sine gamle dag boede Andersen hos familien Melchior, der var umådeligt rige. En dag kommer dramatikeren Henrik Ibsen på besøg. Og tjenestepigen gik op til Andersen og sagde, at ”hvis De har lyst til at spise sammen med Henrik Ibsen, er De velkommen”.

    Andersen spørger: ”Beundrer han mig?” det kunne han ikke få svar på. Så Andersen blev på sit værelse. Ibsen meddeler så under middagen, at han ikke kender nogen større digter end H.C. Andersen. Værtsparret forklarer, at han bor lige ovenpå. Så gik Ibsen op og fortalte Andersen, at han betragtede ham som et geni. Derpå kom Andersen og Ibsen ned arm i arm.

        Andersen var også meget overtroisk. En aften skriver han i sin dagbog: ”Mæt af dage”. Men så kommer han i tanker om, at de højere magter måske læser med - nå, det problem skal vi nok løse. Du dør i nat. Så Andersen retter sig selv: ”Mæt af dage – i aften”. I morgen har jeg fået livsmodet igen.

   Og det er jo næsten en evangelisk replik.