Vielse

Ønske om dato og tidspunkt udfyldes og sendes via denne formular eller aftales med kordegn Dennis Vinholt Andersen, tlf. 5783 2620 mail: dva@km.dk

Orientering vedrørende vielse eller velsignelse i Sorø Klosterkirke. 

Der er rigtig mange par, som meget gerne vil giftes i Sorø Klosterkirke, og som udgangspunkt skal man derfor bo i sognet, ligesom begge parter skal være medlem af folkekirken. Hvis man ikke bor i sognet, men har det, der hedder "særlig tilknytning", vil man i nogle tilfælde kunne få vielse i Sorø Klosterkirke, hvis kirkens og præstens kalender giver mulighed for det.

Det er Kirkeministeriet, der definerer indholdet af "særlig tilknytning", og en sådan foreligger, hvis man

    • tidligere har haft bopæl i kirkens sogn (altså at man har haft folkeregisteradresse i sognet),
    • har nære pårørende, der bor i sognet (her tænkes på forældre, der ligeledes skal være medlemmer af folkekirken)

 Når dato og tidspunkt er aftalt, modtager man skriftlig bekræftelse herpå samt en række praktiske anvisninger. Man kan ikke vælge en bestemt præst til vielsen, da præsterne tilrettelægger deres friweekender og ferier uafhængigt af kirkekalenderen.

Er man allerede borgerligt viet, men ønsker en kirkelig velsignelse af ægteskabet, er fremgangsmåden den samme.

PRØVELSESATTEST

Forud for vielsen skal der foreligge en prøvelsesattest, som bopælskommunen udsteder på baggrund af en ægteskabserklæring og søges på borger.dk. Prøvelses attesten er kun gyldig i 4 måneder. Sammen med prøvelsesattesten, skal I sende navne og adresser på jeres 2 vidner der overværer jeres vielse til kordegnen på dva@km.dk eller som sikker mail her.

NAVNEÆNDRING VED VIELSE

Anmodning om navneændring ved vielse sker via borger.dk 

SALMER OG MUSIK

Forud for vielsen kontakter man, eller man bliver man kontaktet af præsten med henblik på en samtale. Den vil typisk finde sted i dagtimerne 8.00-15.00, da den skal passe med præstens kalender. Under samtalen vil man blandt andet vælge de salmer, der synges.

I Sorø Klosterkirke synger man fra primært fra salmebogen, men der kan også vælges fra højskolesangbogen. Stoleopstilling er fast og evt. pyntning skal aftales med kirketjenerne.

Læs vielsesvejledning

Link til salmeforslag til vielse: http://www.lyttildanskesalmer.dk

Ønsker i en kirkelig vielse? 

Send en forespørgsel via dette link:

Forespørgsel på vielse